Forældrekompetence-undersøgelser

En forældrekompetenceundersøgelse har overordnet set til formål at afdække, i hvilken grad pågældende forælder/forældre kan imødekomme et bestemt barns udviklingsmæssige behov. Herunder forældrenes udviklingspotentiale ift. at blive i stand til at imødekomme barnets behov.

Jeg tager afsæt i Socialstyrelsens retningslinjer

Til udarbejdelse af forældrekompetenceundersøgelser. Jeg har også erfaring med udarbejdelse af forældrekompetenceundersøgelsen ved adoption uden samtykke. Her arbejder jeg ligeledes ud fra de anbefalinger som socialstyrelsen angiver mht. anvendelse af evidensbaserede metoder.

Jeg foretager både kognitive undersøgelser af forældre og af børn fra 0-18 år. Desuden lægger jeg vægt på vurdering af samspillet mellem familiemedlemmerne. Til belysning af forældrenes tilknytningsevne og evne til mentalisering er jeg certificeret i at undersøgelse børn og voksnes evne til refleksiv funktion. Mentalisering er defineret som evnen til at forstå adfærd som motiveret af indre tilstande som eksempelvis følelser, tanker, behov og fantasier.

Mentaliseringsevnen er et væsentligt element i forældrekompetence. Det er derfor relevant at belyse forælderens evne til at mentalisere som et led i en undersøgelse af forældrekompetence. Forældres refleksive funktion i forhold til barnet henviser til den enkelte forælders evne til at behandle barnet som et psykologisk væsen, der har mentale tilstande. Forælderens evne hertil er af stor betydning for barnets social-kognitive, følelsesmæssige og psykosociale udvikling (Fonagy et al., 2007; Sharp & Fonagy, 2008)

Forældrekompetence undersøgelser i anbringelsessager uden samtykke.

Jeg har også erfaring med udarbejdelse af forældrekompetenceundersøgelser i sager om adoption uden samtykke.

Evidensbaserede metoder

Jeg tilbyder undersøgelse af mentaliseringsevne hos børn, unge og voksne. Jeg er certificeret i brug af Refleksiv Funktions Skala ved både Adult Attachment Interview (AAI), som kan beskrive og måle menneskers evne til mentalisering ud fra et narrativt interview.

Til at undersøge børn, er jeg uddannet og certificeret i at udføre undersøgelser af tilknytningsevnen med Child Attacment Interview som er, et semistruktureret interview til de større børn og unge. CAI er et narrativt baseret undersøgelsesinstrument designet til at afdække børnenes indre arbejdsmodeller af deres tilknytningsrelationer. I interviewet skal barnet reflektere over og beskrive nuværende tilknytningspersoner.

Til de større børn mellem 4 – 8 år bruges story stem Assesment profile, som er en dukkelegemetode. Den bruges til undersøgelse af børn, hor der er bekymring for børnenes trivsel og psykosociale udvikling. Forældrerene til børn i alvorlig mistrivsel er ikke altid troværdige informanter, ligesom børnene ofte befinder sig i en konfliktsituation overfor forældrene, hvis de afslører smertelige erfaringer omkring børnene.

Story stem Assesment profile giver et vindue til barnets indre verden, der giver værdifulde informationer som tilknytningsrelaterede oplevelser i det omsorgsgivende miljø.

Observationsmetoder af forældre- barn relationen

Emotional Avalialility Scales EAS clinical screener

Denne metode analyserer relationen mellem forældre og barn med hovedvægt på emotionalitet. Forældrene evne til at udtrykke affektiv respons over for det, barnet udtrykker, relevant for en optimal udvikling hos barnet. Hvis forælderen er emotionelt tilstede, bevirker dette at barnet kan udvikle mestring og selvstændighed. Metoden vurderer både forælderen, men også barnets evne til at udvise responsivitet og involvering.

Marschak Interaction Method – MIM

Marschak Interaction Method er en struktureret legebaseret observationsteknik og bruges til at undersøge hvordan forældre-barn relationen påvirker barnets udvikling. Metoden kan bruges til børn i alle aldre, sammen med deres primære voksne. Den er forenelig med den tilknytningsteoretiske tankegang.

I MIM har undersøgelsen fokus på de dyadiske mikroreguleringsprocesser- Ud fra fire dimensionén baseret på Theraplays begrebsforståelse af, hvad der fremmer en sund udvikling i forældre-barn-relationen.